Dk / No

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

15.05.20

BOGL i konkurrence om ny park i Odder

15.05.20

Som en ud af tre arkitektvirksomheder er vi udvalgt til konkurrencen om udformningen af en kommende bypark i Odder. Parken skal skabe et attraktivt og rekreativt grønt byrum, der skaber nye anledninger til at besøge bymidten.

”Det er et spændende felt af konkurrencedeltagere, og jeg glæder mig til at se deres bud på Folkeparken. Deltagerne laver inspirerende landskabsarkitektur, og i interviewrunden har de vist en forståelse for de udfordringer, Odder by står overfor.”, siger byrådsmedlem Kresten Bjerre, (R), formand for den politiske styregruppe for byudviklingsstrategien i en pressemeddelelse udsendt af Odder Kommune.

”Vi er stolte af at være udvalgt til konkurrencen og glæder os over at forsætte vores arbejde med at udvikle attraktive parker, der skaber positive forandringer for omgivelserne.”, udtaler kreativ direktør Jens Linnet.

BOGL står bag de store park- og klimaprojekter Remiseparken og Kulbaneparken i København som indvies henholdsvis 2020 og 2021. Dertil Mellemrummet, en mindre lommepark i Ørestad og Kvartersparken i Høje-Taastrup.

Konkurrencen om Folkeparken i Odder løber hen over sommeren og vinderen skal projektere parken til udførelse. Det forventes at den nye park skal stå klar til indvielse i 2022.

Foto: Odder Kommune