Skovbakken

Frederiksværk ligger i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland omkranset af flere hundrede år gamle skovområder, bløde bakker og med direkte adgang til Roskilde Fjord. Boligbebyggelsen Skovbakken er, som navnet også antyder, beliggende på et af disse bakkedrag i udkanten af Arresødal Skov. Men til trods for det romantiserende navn var der, før renoveringen, ikke mange spor af natur og landskab i bebyggelsen. Boligerne er opført i årene fra 1940-58 som henholdsvis stokbebyggelse, dobbelthuse og rækkehuse i 1-2 etager og er, med sine godt 400 boliger, i dag den største af Arresø Boligforenings afdelinger.

Projektets hovedgreb fokuserer på at inddrage vejene som et naturligt bindeled og samlingspunkt i bebyggelsen. Vejene er omdannet til lege- og opholdsgader med lav hastighed. Belysningspullerter, markering af parkeringsfelter og steler skaber tilsammen med hundredevis af nyplantede, amerikanske asketræer, der står spredt i selve vejbanen, et moderne og mere varieret vejforløb, der sænker bilernes hastighed og øger bebyggelsens landskabelige tilknytning til skoven. Med renoveringen er det blevet lettere at færdes til fods og på cykel i gaderne, der nu fremstår som én sammenhængende flade uden niveauforskelle og kantsten. Gaderne er blevet til en aktiv del af fællesskabet.

Skovbakken fungerer således på de bløde trafikanters præmisser og tilbyder muligheder for ophold og aktivitet, samtidig med at det imødekommer behovet for kørsel til og fra boligerne samt parkering.

I særlige knudepunkter er der etableret små pladser til ophold og leg, som yderligere bidrager til vejnettets nye rolle som bebyggelsens rumlige, sociale og trafikale centrum. Pladserne er belagt med lys, in-situ støbt beton udsmykket med stålskinner og træsveller, der refererer til Frederiksværks fortid som hjemby for Danmarks første stålvalseværk. Beplantningen består af forskellige arter af spredte træer, og parklamper sætter spot på pladsdannelserne som det nye, identitetsskabende element i området.

Friarealerne mellem husene, der før fremstod som ubenyttede mellemrum, er omdannet til bakkelandskaber, skabt af overskudsjord fra udgravningerne til de mange træer i vejene. Bakkerne er beplantet med spredte frugttræer og aktiveret med områder dedikeret til ophold og leg. Fællesarealerne er desuden blevet åbnet op for at understøtte muligheden for bevægelse på kryds og tværs mellem husene.

Overfladevand i området håndteres lokalt ved hjælp af forsinkelses- og nedsivningsanlæg. Overskydende vand fra vejnettet ledes via vandrender af stål til riste og videre under jorden til faskiner, der er placeret i de lavtliggende områder af de grønne arealer.