DK / NO


info@bogl.dk

Instagram LinkedIn

Baltorpparken

Baltorpparken er Ballerups nye klimapark – et grønt og blåt landskab, hvor klimatilpasning, biodiversitet og hverdagsliv mødes.

Parkens hovedgreb bygger på en enkel idé: Den urbane kant er indrettet til mennesker, mens den grønne og blå midte først og fremmest er skabt til dyr, insekter og planter. Her er vi mennesker på besøg på naturens præmisser. Permanente søer, solbeskinnede skråninger, skovpartier, stenbunker, blomstrende enge og dødt ved skaber forskellige habitater og levesteder. Eksisterende træer er bevaret, og befæstelser og færdsel er begrænset for at skabe et stort, sammenhængende naturområde.

Vand er både visuelt, hydraulisk og biologisk en vigtig del af parken. To permanente søer skaber levesteder for planter og dyr, mens parkens topografi opsamler regnvand og lader mindre søer opstå mellem træer og bakker efter regn. Vandspejlene vokser og trækker sig tilbage med nedbøren og gør parken til både et planlagt landskab og et dynamisk vandskab – med reference til områdets historie som mose.

Langs kanten møder naturen byen. Her skaber promenade, opholdsterrasser, legeplads og grillområde plads til ophold og aktiviteter, mens forbindelser på tværs gør parken tilgængelig for alle.

I udviklingen af Baltorpparken har vi samtidig arbejdet målrettet med at minimere forbruget af nye ressourcer. Eksisterende opbygninger er genbrugt, en mur er genopbygget, og natursten fra depot har fået nyt liv. Slidte fortovsfliser fra Ballerup Kommune, som ellers skulle kasseres, er brudt ned og genanvendt som brudfliser i promenadens belægning.

.

Tags park, vand, Byliv, Ballerup

Adresse Baltorpvej, Ballerup

Periode 2022-2026

Bygherre Ballerup Kommune

Areal 14.000 m2

Ingeniør Rambøll

Entreprenør MøllerLøkkegaard

Status Udført 2026