DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

11.05.23

Copenhagen in Common er åbnet på DAC

11.05.23

I sidste uge åbnede Copenhagen in Common på Dansk Arkitektur Center med taler, koncert og et menneskemylder i solen ved havnen. Udstillingen fortæller historien om Københavns traditioner for at tænke i fællesskaber og borgerinddragelse, og Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs, holdt tale. Van Deurs fremhævede, at samarbejde og eksperimenter har været med til at skubbe Københavns udvikling:

”Udstillingen viser, at det er en mangefacetteret succes for København. Samarbejde og tværfaglige løsninger er nøglen. Derfor skal vi turde inddrage mange stemmer i udviklingen. Der skal være plads til de højrøstede debatter – den demokratiske dialog. Det udfordrer os og skubber til den dejlige by, vi kender.”

Copenhagen in Common løber til oktober, så du kan stadig nå forbi og se den opslagstavle, der blev brugt under borgerinddragelsen i arbejdet med Sundbyøster Plads, og nogle af de modeller, vi lavede til Mellemrummet.

Udstillingen er støttet af Realdania, Augustinus Fonden, Arne V. Schlechs Fond og Beckett Fonden. Billederne fra udstillingen er fra Dansk Arkitektur Center og er taget af Julie Vöge og Astrid Maria Rasmussen.