DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Instagram LinkedIn

06.11.25

Finalist til Dansk Landskabspris 2025

06.11.25

Transformationen af Søborg Hovedgade – fra gaderum til byrum er én af tre finalister til Dansk Landskabspris 2025.

Projektet, som er blevet til i samarbejde med Gladsaxe Kommune, Systra og Hoffmann viser, hvordan landskabsarkitektur kan være drivkraft for socialt liv, grøn omstilling og lokal identitet – og samtidig levere et robust, fremtidssikret gaderum til glæde for både mennesker og natur.

Dansk Landskabspris uddeles af Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter. Formålet med prisen er at hædre landskabsarkitektoniske værker af særlig karakter, som tjener som inspiration for udvikling af branchen. Det er 12. gang, at Dansk Landskabspris uddeles, og der har været rekordmange indstillinger til årets pris, der er på 50.000 kroner.

Vinderen af Dansk Landskabspris kåres ved et prisuddelingsarrangement, der løber af stablen torsdag d. 27. november på Valencia, København.

Juryen for Dansk Landskabspris 2025 er: Jakob Sandell Sørensen, Steen Himmer, Sune Oslev, Marie Louise Helveg Bøgh og Torben Sangild.

Læs mere om juryen på Danske Landskabsarkitekters hjemmeside.