DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

22.01.21

Fremtidens byggeplads er fossilfri

22.01.21

Og en 3.250 m2 stor gårdhave på Straussvej i Sydhavn, er fremtiden allerede i fuld gang. Gårdhaven er en del af projektet ‘Fremtidens Gårdhaver’, og projektet er den første fossil- og emissionsfrie byggeplads i Teknik- og Miljøforvaltningens historie. Det betyder, at der ikke er brugt fossile brændstoffer, og derfor er der ingen udstødningsgas, der kan forurene miljøet i gårdhaven. I stedet har de mange forskellige maskiner, der blandt andet tæller gravemaskiner og en gummiged, kørt på el og biodiesel. 

Projektet er et såkaldt demonstrationsprojekt, der skal undersøge, hvordan en klimatilpasning af de københavnske gårdhaver kan gå hånd i hånd med udvikling af grønne og rekreative regnvandsløsninger – på mest bæredygtigt vis. Udover at være fossilfri, er de fleste materialer genbrugte fra Københavns Kommunes materialedepot. Og når gårdhaven står færdig, vil den være et grønt, frodigt centrum karakteriseret af forskellige flisetyperEn sø i den sydlige ende vil styrke gårdens dyre- og planteliv, opsamle og rense regnvand og give beboerne et sted at soppe om sommeren. Omkring gårdhavens midte løber klimakanten. En lav mur der i tilfælde af skybrud sørger for at holde vandet inde og væk fra gårdens andre områder og cykelkældrene. 

Vi er stolte over at være med på et projekt, der tager bæredygtighed til et nyt niveau i anlægsfasen, og vi håber, at endnu flere af BOGLs projekter vil blive anlagt uden brug af fossile brændstoffer i fremtiden. 

BOGL er totalrådgiver på gårdhaven med Lendager Group og WSP som underrådgivere. Det er Møllerløkkegaard A/S, der anlægger fossilfrit, og Junckerhaven og Polyplan Ingenieurgesellschaft mbH har været konsulenter på vandrensningssystemet. Bygherren er Københavns Kommune.

Læs mere om Fremtidens Gårdhave ved Straussvej her