Kødbyens Skole

I et hjørne af Den Hvide Kødby på Vesterbro i København skal en ny og anderledes skole opføres. Den skal ikke kun lære byens yngste borgere om brøker, hovedstæder og grammatik, men også om fødevareproduktion og madlavning.  

Den nye skole i Kødbyen bliver et nyt landskab i byen. Et lærings-, lege- og produktionslandskab, der er stedfæstet i Den Hvide Kødbys særlige arkitektur og tilbyder en spækket menu af både ydre og indre verdener. Her foregår læring både ude og inde, og skolens mange og alsidige terrasser indbyder til en variation af læringsformer, som kan spille sammen med fremtidens moderne folkeskole. Arkitekturen opfordrer til bevægelse, leg og udforskning i alle niveauer. Fra den generøse Byskolegård i gadeniveau til brede læringstrapper, plateauer og formidlingsniveauer. Skolens Tagskolegård spænder over tre etager og tilbyder både et samlet forløb og private ”haver” til rolig undervisning og leg.  

Den Hvide Kødby er kendetegnet ved sin funktionalistiske arkitektur og geometriske, industrielle struktur og materialitet. I Kødbyens nye skole har vi videreført de klare principper for organisering og forbundne loops, og alle offentlige udeområder er forbundet i ét sammenhænde forløb – Bevægelsesloopet – fra gadeniveau og op over etagernes tagterrasser. På dette loop kan man møde skolens forskellige funktioner og komme igennem et legende produktionslandskab med alverdens aktiviteter, spiselige planter og kroge til fordybelse. I Den Hvide Kødby foregår det primære flow i gadeniveau, men Kødbyens Skole inviterer både elever og offentligheden med op i højden til toppen af skolen med udsigt over byen og skolens terrasser. 

Landskabet på og omkring skolen fortæller om mad og fødevareproduktionen og om naturen og dens kultivering. Fortællingen løber fra Byskolegårdens frie og organiske formsprog op ad trapperne til tagfladerne og produktionslandskabet, med det geometriske landskab med nyttehaver og madproduktion. Udearealerne giver skolen et varieret landskab med mange forskellige muligheder til både leg, læring og bevægelse hvor madproduktion er et gennemgående tema. 

Da Kødbyen åbnede i 1878, var det ikke kaffe, men kød der blev langet over disken. Området var Københavns nye kvægtorv og blev efterfølgende udvidet med Den Grå og Hvide Kødby – sidstnævnte med de ikoniske, hvide facader, der signalerede hygiejne og sundhed. Efter næsten 130 år om industrielt centrum genåbnede Kødbyen i 2007, og siden er kvægtorvet forvandlet til et kulturelt og kulinarisk knudepunkt i København, der altså nu skal lægge hjørne til en ny folkeskole.  

Skolen i Kødbyen bliver en tresporet skole med madskole og idrætshal, der skal overtage elever fra Gasværksvejens skole. 0.-3.-klasserne får til huse øverst i bygningen med udgang til udearealer på taget af bygningen, mens 4.-6.-klasserne og 7.-9.-klasserne er midterst i bygningen med adgang til skolegården i niveau med det omgivende bykvarter. Byggeriet forventes at begynde i maj 2022, så eleverne kan rykke ind til skolestart i august 2024.