Håndtering af skybrud og oversvømmelser bliver en præmis for udviklingen af fremtidens byer. Med skybrudssikringen af Lersøparken inviterer vi derfor vandet ind som et naturligt element i omdannelsen af parken til en blå-grøn oase i byen, der både fremmer biodiversiteten og introducerer nye rumlige og sanselige oplevelser i byen.

I den sydlige del af parken etableres et permanent vandspejl og en risle-eng. Ved at genintroducere vandet til parken, som tidligere var en naturlig sødannelse – heraf navnet Lersøparken – bliver parken ikke kun et aktiv i håndteringen af skybruds- og overfladevand fra de omkringliggende kvarterer, men også et nyt levested for både planter og dyr.

Risle-engen og bassinet skaber rum for nye biotoper, der understøtter Københavns Kommunes biodiversitetsstrategi og 10 fokusarter. Projektet tilfører således levesteder og fødekilder for en lang række hjemmehørende arter, herunder aurora, skovblåfugl og pindsvin, som igen gavner andre arter. De forbedrede forhold for insekter, dyr og planter styrker den nord-syd-gående biokorridor, som Lersøparken er en del af. I kanten af risle-engen og bassinet samt enkelte steder på tværs udlægges der trædesten, så det bliver muligt at iagttage dyre- og plantelivet på nært hold.

Det landskabsarkitektoniske hovedgreb tager afsæt i stedets egenart og kulturhistoriske udvikling. Det indebærer bl.a., at det eksisterende, dramatiske terræn og symmetrien fra Bispebjerg Hospital fremhæves og integreres i parkens øvre del. De eksisterende fodboldbaner bevares, og der etableres en ny og forbedret legeplads og nye opholdsmuligheder.

Klimatilpasningen designes, så den så vidt muligt integreres som en naturlig del af i den fredede park med flest mulige fordele for anlæg og drift. Hverdagsregn og skybrudsvand ledes ind i parken via to ledninger i parkens nordlige del og en skybrudsledning i parkens sydvestlige del.

Ved de to nordlige ledninger etableres tilløbsbygværker i tegl, hvorfra vandet kommer ud på terræn og ledes videre ned i parken via render. Ved den sydlige ledning etableres et overløbsbygværk i stål og beton, der skal håndtere til- og fraløb til risle-engen og bassinet. Tilløbsbygværker og render i tegl er detaljeret af Krydsrum Arkitekter. Parken kan modtage regn svarende til en 100-års hændelse om 100 år, dvs. ca. 16.000 m3.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med Københavns Kommune og Områdefornyelse Bispebjerg Bakke, som har faciliteret inddragelsesprocessen med lokale beboere og foreninger i forbindelse med udviklingen af hverdagslivet i parken, nye biodiversitets tiltag, naturoplevelser og den nye legeplads. Strategien for øget biodiversitet og naturgenopretning er udarbejdet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Amphi Consult, der er en af Danmarks førende eksperter på området.

Projektet er medfinansieret af HOFOR. Byrumsforbedringerne og beplantningen er finansieret af Københavns Kommunes via Områdefornyelsen og biodiversitetspulje. Puljen har til formål at skabe og bevare levesteder, forbedre fødegrundlaget for insekter, fugle og smådyr og generelt bidrage til mere og bedre bynatur i hovedstaden.