I oktober bød vi landskabsarkitekt Silvia Mihaela Diaconu velkommen som ny kollega på kontoret i Oslo. Sammen med resten af teamet skal hun fremover bidrage til udviklingen og gennemførelsen af små og store byrums- og landskabsprojekter for både private og offentlige bygherrer.
Silvia kommer fra en stilling som landskabsarkitekt i Snøhetta, hvor hun arbejdede med landskabs- og byrumsdesign i relation til et stort kulturprojekt. Hun trækker desuden på flere års international tegnestueerfaring fra både Danmark, Holland og Rumænien.
Som universitetslektor ved AHO, Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo fungerede hun i en årrække henholdsvis underviser og forskningsassistent på bl.a. NATURACT og Confluence Periurban Park – IPR Praha.
Flere af Oslo-kontorets projekter er allerede blevet beriget med Silvias engagement og kompetence. Det gælder bl.a. udviklingen af et mulighedsstudie for fremtidig udvikling af Løvenstad samt Tønsberg Tinghus.
Kunne du også tænke dig at blive kollega med os? Så tjek denne ledige stilling. Vi søger for øjeblikket en erfaren projekterende landskabsarkitekt til kontoret i Oslo.