DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Instagram LinkedIn

07.02.25

Nyt ansigt på tegnestuen i København

07.02.25

I december bød vi velkommen til seneste skud på BOGL-stammen på vores kontor i København, landskabsarkitekt Charlotte Harrig.

Charlotte er nyuddannet Cand. Hort. Arch. fra Københavns Universitet, men kommer ikke desto mindre med erfaring som både praktikant og studentermedhjælper hos Marianne Levinsen Landskab, hvor hun primært arbejdede med de indledende faser – konkurrencer, mulighedsstudier, konceptudvikling m.m.

De kompetencer er Charlotte allerede godt i gang med at bringe i spil i sin første opgave i BOGL-regi, hvor hun sammen med resten af vores udviklingsteam har kastet sig over konkurrencen om Naturpark Nordhavn, som vi laver sammen med BASELAND, WSP, Amphi Consult og Kommon.

Charlotte har haft mulighed for at være med på konkurrencen fra start. Og det er noget, der passer hende godt. Hun er drevet af at spore sig ind på et specifikt steds historie og betingelser på tværs af skalaer for så at fremhæve netop dét i et designforslag – som samtidig imødekommer nuværende og fremtidige behov for både natur og mennesker.

Rigtig hjertelig velkommen, Charlotte!