2025 bliver et markant år i udviklingen af Travbyen, hvor flere milepæle bringer projektet tættere på målet om en levende og bæredygtig bydel.
I løbet af de første tre måneder af 2025 vil Det Grønne Hjerte stå færdigbeplantet. Når resten af byggeriet i Travbyen er færdigt, bliver dette frodige område et naturligt mødested for både beboere og besøgende, med et landskab designet til at fremme fællesskab og biodiversitet.
Til foråret bliver boardwalken gennem Det Grønne Hjerte færdig. Den smukke bro skaber en sti gennem beplantningen, der giver mulighed for at opleve det grønne område på nært hold. Den vil dog være lukket for besøgende indtil det øvrige byggeri står mere færdigt. I samme periode vil nye beplantninger skyde op i flere områder, mens byggeriet fortsætter med at rejse vægge på flere byggefelter.
Efter sommerferien vil dele af Travbyens Playline være etableret. Legeområdet bliver en kreativ ramme for børn og familier, som kan udforske og lege i bydelens naturskønne omgivelser.
Mod slutningen af 2025 afsluttes beplantningerne i flere af Travbyens delområder, hvilket markerer endnu et skridt mod en fuldt realiseret vision. Disse grønne omgivelser vil skabe en harmonisk og naturnær ramme for livet i bydelen.
Gennem en årrække har BOGL, i tæt samarbejde med KIRKBI, udviklet et visionært landskabsprojekt for den nye bydel med natur, klima, bæredygtighed og leg som bærende temaer. Landskabsprojektet rummer bl.a. en stor park, en promenade, der integreres med byens eksisterende Playline, to større byrum samt lokale mødesteder i gaderummene.
Læs mere om landskabsprojektet her.
Travbyen bliver en blandet bydel med ca. 550 boliger, små lokale butikker, kreative erhverv, sport og bevægelse, daginstitution og faciliteter, hvor beboerne kan mødes og dyrke fællesskabet.
Visualisering: GEHL