DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

16.11.20

Remiseparken med på udstilling om bæredygtig nordisk arkitektur i Chile

16.11.20

I september 2020 åbnede Remiseparken sine grønne plæner for Københavnerne, og nu er ordet om parken rejst den lange vej fra Amager til Santiago i Chile. På den anden side af Atlanten er udstillingen Nordic Sustainable Cities åbnet, og den har bæredygtighed, arkitektur og Remiseparken på programmet.

Udstillingen præsenterer bæredygtig, nordisk arkitektur og BOGL deltager sammen med andre banebrydende projekter fra Danmark, Norge, Finland og Sverige. Ligesom i resten af verden oplever Chile store klimamæssige udfordringer. Udfordringer som landskabsarkitektur kan være med til at løse. Udover at være et nyt socialt samlingspunkt i et tidligere utrygt område er Remiseparken nemlig et vigtigt led i klimasikringen af København. Den nyetablerede Elleskov er med til at forsinke store mængder vand i tilfælde af skybrud, mens de mange forskellige arter skaber øget biodiversitet, og bedre vilkår for dyr og insekter. Elleskoven er desuden et nyt, intimt opholdsrum, hvor man kan gå på opdagelse på de hævede stisystemer. Generelt for Remiseparken er, at social og miljømæssig bæredygtighed går hånd i hånd. Parken klimasikrer området, skaber øget tryghed og rum til nye fællesskaber midt i et udsat boligkvarter.

Udstillingen i Santiago løber frem til 15. februar 2021, men hvis man ikke befinder sig på de subtropiske breddegrader, kan man læse mere her.