DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

Sundholm Syd

Sundholm Syd er et boligprojekt i Ørestaden lige ved DR byen. Projektet er et AlmenBolig+ projekt, som er et særligt koncept for boliger til familier, der kan og vil yde en indsats i boligafdelingen mod en lidt lavere månedlig ydelse.

Sammen med AI har vi skabt en frodig grøn bebyggelse med masser af fællesskab. Bebyggelsen består af en række punkthuse i tre og fire etager, som er placeret frit på den gamle gartnerigrund. Det grønne havemiljø og en sammenhængende grusflade samler området. med store træer spredt rundt omkring byggeriet. Frodige nyttehaver, fælles lege- og opholdsteder samt en semiprivat kantzone af træterasser langs bygningerne.

Hver bolig har sin egen pixihave – en lille nyttehave, hvor beboerne kan dyrke tomater, plante blomster eller holde høns. Alle tagflader er begrønnet og pixihaverne er forsænket, så de kan bruges til forsinkelse af regnvand ved kraftige regnskyld.

Projektet Sundholm Syd er et godt eksempel på et boligprojekt, hvor det er er lykkedes at skabe et billigt, bæredygtigt boligbyggeri med kvalitet. Landskabet omkring bygningerne har kvalitet samtidig med, at de har en identitet. Forholdet mellem bolig og uderum inviterer til menneskelig kontakt og naboskab. Funktion og design er løst med øje for detaljen i arkitekturen i sammenhæng med helheden.

Projektet er udført i samarbejde med AI Arkitekter og har modtaget Københavns Kommunes Bygningspræmiering 2015 med begrundelsen: “Sundholm Syd er et innovativt almenboligprojekt, der er noget ud over det sædvanlige. Det er billigt, men det ser bestemt ikke billigt ud. Her får man virkeligt noget for pengene.”

Foto: Torben Åhndal

.

Tags almene boliger, social, boligområde, bolig, LAR, kantzoner

Sted København

Bygherre Boligforeningen 3B

Status Udført 2015

Team AI Gruppen

Relaterede projekter