DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

04.10.22

Oslo Arkitektur Triennale er åbnet

04.10.22

For lidt over en uge siden åbnede Oslo Arkitektur Triennale 2022 med en blanding af fest, fernisering og faglighed. På programmet var der 10 korte præsentationer fra udstillere heriblandt Betina Holt Haraldsen, der er daglig leder af BOGLs norske afdeling. Udgangspunktet for triennalen er det gode, velfungerende nabolag, og Betina havde et bud på, hvordan vi skaber det. Vi skal søge ansvaret. Ikke vente på det bliver givet til os. Som landskabsarkitekter er vi med til at forme fremtidens landskaber, byer og nabolag – og dermed mange menneskers hverdag. Dét ansvar skal vi leve op til – og søge aktivt.

De problematikker, vores samfund står overfor, spænder bredt fra social ulighed til ekstremt vejr, men hvis tør stille spørgsmål og gør os umage med at lytte, kan vi, ifølge Betina, nå langt:

”Som arkitekter har vi fået en superkraft. Vi kan samle alle trådene i et projekt, skabe mening ud af dem og i sidste ende lave smukke vævninger. Men for at kunne bruge den superkraft kræver det, at vi er åbne, nysgerrige og modige. Vi skal starte en samtale på tværs af fagligheder, brugere og bygherre. Innovation og usikkerhed hænger tæt sammen, men hvis vi tør tage chancer og stille spørgsmål kan et projekt gå i nye, uventede – og innovative – retninger. Men for at nå derhen kræver det, at vi søger ansvaret.”

Triennalen er åben frem til 30. oktober, så det er ikke for sent at tage forbi, hvis du ikke har nået det endnu.