Verdens kystlandskaber er under voldsom forandring. Stormfloder, ekstremvejrhændelser og stigende havvandstande tvinger os til at tage stilling til, hvordan vi i fremtiden vil bygge og bo ved vandet. Skal vi lade naturen gå sin gang og trække os tilbage fra kysten med alt, hvad den rummer af værdi både økonomisk, kulturhistorisk, rekreativt og socialt? Det vil nogen steder være den foretrukne løsning. Eller skal vi sikre vores kyster mod vandmasserne og på den måde beskytte alt det, vi som mennesker har skabt igennem flere hundrede år? Måske findes der sågar løsninger et sted midt i mellem?

Uanset, hvad vi vælger, er der risiko for, at vi belaster miljøet og kommer til at bruge mange ressourcer, tid og penge. Derfor er vi nødt til, i hvert enkelt tilfælde, at vurdere det konkrete steds svagheder og styrker, muligheder og trusler for på den baggrund at kunne beslutte, hvilken strategi, der passer til lige netop dét sted på det givne tidspunkt.

I tætbebyggede områder, hvor store investeringer som fx boliger og kritisk infrastruktur eller uerstattelige kultur- og naturværdier risikerer at gå tabt, kan der være meget at vinde ved at bevare status quo. Spørgsmålet er så, hvordan vi i sådanne områder bevarer på en måde, der ikke tager noget fra stedet, men snarere giver endnu mere tilbage, fx i form af genopretning af den kystnære natur, nye måder at bo på, nye oplevelser m.m.

Med et nyt visionsprojekt inviterer BOGL og Rambøll derfor til en diskussion om fremtidens kystsikring. Projektet præsenterer vores første bud på en skalerbar og tilpasningsdygtig metode for en mere landskabsbaseret kystsikring som et alternativ til de kendte sikringsmetoder.

Projektet, fra Kraftværkshalvøen i nord til Kastrup Gammelhavn og Københavns Lufthavn i syd, afprøver metoden i en konkret kontekst. Her undersøges den regenerative kystsikrings potentialer og muligheder i de tilfælde, hvor det ikke er realistisk eller muligt at gennemføre en fuldstændig tilbagetrækning inden for en overskuelig årrække idet det lavtliggende område bl.a. huser kritisk infrastruktur som fx lufthavn og metro og et stort, blandet boligområde med høj densitet i tæt tilknytning til København.

Forslaget kombinerer en ny kystsikringslinje, der, udover at beskytte byen og dens værdier mod oversvømmelse, skaber et stort salteng- og kystnaturlandskab, der følger havbundens naturlige terræn og erstatter værdifulde naturområder som fx Saltholm, der forventes at blive oversvømmet som følge af havvandsstigningerne.

Løsningen udnytter beslutningen om at etablere en ny Østlig Ringvej anlagt som sænketunnel langs Amagers østkyst. Kystsikringen foreslås således anlagt med overskudsjord fra udgravningen til den kommende ringvej – en på alle måder lukrativ løsning for begge projekter. Jordpåfyldningen placeres på den lavvandede del af havbunden mellem Prøvestenen og Københavns Lufthavn og danner således en naturlig kystlinje ud mod den eksisterende sejlrende og dybereliggende havbund.

Placeringen af sikringslinjen og landskabets udformning er med til at sikre, at kystsikringen ikke opleves som en mur rundt om øen, ligesom mange af de kvaliteter, der findes langs østkysten i dag, vil kunne bevares. Derudover etableres nye habitater, der kan styrke biodiversiteten både til lands og til vands og på den måde skabe nye naturområder som erstatning for dem, der med tiden vil forsvinde. Strækningen vil generelt få et meget varieret udtryk, der skaber en sammenhængende og naturligt integreret kyststrækning fra Dragørs strandenge i syd til Lynetteholmen i nord.

Visionsprojektet benytter sig af fire forskellige tilgange til kystbeskyttelse, der alle kan skaleres og integreres i forskellige kontekster og situationer verden over. De fire strategier benævnes “Living with Water”, “Hybrid Protection”, “Protect with Nature” og “Managed Retreat”.

På den kunstige halvø, Kraftværkshalvøen, nord for Prøvestenen, foreslår vi dels at omdanne den eksisterende, industrielle bebyggelse til nye formål, dels at teste forskellige byggeskikke og typologier, som tillader lejlighedsvis oversvømmelse og høje vandstande. Det er denne strategi, som vi kalder “Living with Water”. Områdets elementer skal være robuste og fleksible og kan inkludere terrasserede landskaber, byggeri på pæle, husbåde og andre flydende typer af bebyggelser. Hævede gangbroer forbinder området, selv når vandet står højt og skaber adgang til – og sameksistens med vandet.

Lidt længere mod syd foreslår vi at transformere Prøvestenen til et nyt, blandet byområde, der beskyttes af et landskabeligt bearbejdet dige. Her skal eksisterende ressourcer og stedbundne kvaliteter som fx det historiske Prøvestensfort eller Prøvestenens ikoniske siloer og vindmøller bevares og integreres i den nye bydel.

Samtidig skal der eksperimenteres med forskellige typer af havproduktion, fx produktion af tang, østers og muslinger, der forventes at kunne være med til at forbedre vandkvaliteten, øge antallet af habitater og bidrage til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Her er der med andre ord tale om “Hybrid Protection”.

Syd for Prøvestenen etableres  en lokalt tilpasset mangroveskov af elletræer i terrænet, der udgør den eksisterende kystsikring. Mangroveskoven tåler oversvømmelse og tilbyder dermed levesteder for både eksisterende og nye arter, insekter, fugle og planter, i området. Hævede stier gør skoven tilgængelig for besøgende ligesom et besøgs- eller forskningscenter på ’stylter’ muliggør studier af den nye biotop helt tæt på. Området her eksemplificerer strategien ”Managed Retreat”, der er karakteriseret ved en gradvis tilbagetrækning af civilisationen til fordel for eksempelvis naturgenopretning eller andre klimatilpasningsprojekter.

I bugten øst for Amager Strandpark og Kastrup Strandpark arbejder vi med “Protect with Nature”-strategien. Mod nord udformes strækningen som et rekreativt naturområde med integrerede bymæssige funktioner. Her omgives et større bassin af natur- og strandområder med mange aktivitetsmuligheder som fx vinterbadning, wind- og kitesurfing.

Mod syd etableres kystsikringslandskabet som et stort, vildtvoksende naturområde med begrænset adgang for mennesker. Her anlægges en lagune med et dertilhørende saltengområde, som erstatning for de mange strandenge, fx den på Saltholm, der på sigt vil forsvinde som følge af klimaforandringer og havstigninger. Selve kystsikringen udformes som et levende landskab i varierende højder. Landskabet bygges op af bælter af ålegræs, strandeng, strandoverdrev, kystskov og salteng, da disse er hjemmehørende kyst- og landskabstyper, som kan tåle periodisk oversvømmelse. Alle naturtyper understøtter den lokale biodiversitet og sikrer udsatte arters overlevelse.