Rjukan Torv
Pladsen i den norske by Rjukan er udformet med enkle og stærke virkemidler inspireret fra byens historie og den omkringliggende natur.
Rjukan er en fantastisk by med storslået natur og en spændende industrihistorie med spor fra nogle verdensførende opfindelser i starten af 1900-tallet. Torvet ligger i hjertet af byen og opgaven skulle blandt andet forholde sig til en fremtidig opførsel af et solspejl som skal reflektere sollyset ned på torvet fra de omkringliggende bjerge.
Torvet udgøres af et langstrakt rum, der falder ned mod elven. Den åbne vue mod syd skaber på den ene side et fantastisk sceneri, som med et blik fortæller om hele byens placering: vandet, bjerget og industrien.
Forslaget ’angriber’ stedet på tre niveauer: Byens gulv, der arbejder med at fremhæve centrum som en sammenhængende helhed – Tværforbindelsen, der forstærker koblingen på tværs af Sam Eydes gate, torvet og videre ned til elven med en ny bypark samt opgavens hovedtema, Soltorget i byens hjerte.
Tags bænke, byrum, plads, bytorv
Sted Rjukan, Norge
BYGHERRE Tinn Kommune og NAL (Norske Arkitekters Landsforbund)
Status Konkurrence, 2013
Team Virginie Le Goffic