DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

14.04.21

Åben for ansøgninger til praktik i efteråret 2021

14.04.21

Vi søger praktikanter til efterårssemestret 2021 og åbner nu for ansøgninger til praktik i både BOGL København og Oslo.

Som praktikant hos BOGL bliver du del af en ung, kreativ og eksperimenterende arbejdsplads med rum til gode idéer. Du får en sjov og afvekslende hverdag og kan komme til at arbejde med skitsering og projektering af by- og landskabsrum, beplantning, klimatilpasning, byplanlægning, modelbygning og grafisk præsentation både i projekter og konkurrencer. Dine arbejdsopgaver vil være præget af høj faglighed, variation og ansvar.

Praktikopholdet er mininum 5 måneder og løber fra august 2021 til februar 2022. Praktikken er fuldtid og lønnet med 6.500 kr/md.

Du kan komme i praktik hos os, hvis du er ved at uddanne dig til arkitekt, landskabsarkitekt eller byplanlægger eller lignende og har afsluttet din bachelor. Du er god til Autocad, Adobe Photoshop, Illustrator og InDesign. Hvis du kan 3D-programmer er det et stort plus!

Vi forventer, at du som praktikant er fagligt nysgerrig, arbejder selvstændigt og engagerer dig i projekterne.

Vi håber, at du har lyst til at være i praktik hos os. Du ansøger ved at sende CV, portfolio og en kort motivation i en e-mail til Kamille Hansson på kah@bogl.dk – skriv ’praktik’ i emnefeltet.

Husk at skrive din ansøgning om, du er interesseret i et praktikophold på tegnestuen i København eller i Oslo.

Ansøgningsfristen er 4. maj 2021.

Vi indkalder til samtaler i uge 19-20.

Har du spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte Kamille på kah@bogl.dk eller ringe på tlf. +45 31 14 75 19

Hvis du vil have et indblik i vores projekter og hverdag på tegnestuen, kan du følge os på Facebook, Instagram og LinkedIn.