Partner og projektchef Marie Furbo har uddannet sig til byggeøkonom mdb. Med sin nye uddannelse løfter Marie tegnestuens kompetencer inden for blandt andet totaløkonomi, budgettering samt aftale- og udbudsretslige forhold.
At Marie bliver byggeøkonom er en vigtig del af tegnestuens professionalisering. De seneste par år har BOGL gennemgået en udvikling, hvor vi ofte er totalrådgiver på store anlægsprojekter og vi styrker nu vores projektstyring med Maries byggeøkonomuddannelse.