DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

06.10.20

BOGL vinder konkurrencen om Folkeparken i Odder

06.10.20

Det er netop blevet offentliggjort, at et enigt bedømmelsesudvalg har udpeget BOGL som vinder af konkurrencen om at tegne den nye Folkepark i OdderVores vision for Odder Folkepark tager udgangspunkt i Odder Å og det ikoniske Rådhus. Vi ønsker at flette park og byrumsoplevelser sammen på tværs af åen, og skabe grønne rum, der løber ud i den omkringliggende by og naturligt binder hele området sammen. En parkpromenade skal fungere som en grøn færdselsåre på tværs af byen langs Rådhuset, og åen skal integreres i parken samtidig med, at biodiversiteten øges omkring den 

I bedømmelsesnotatet står der blandt andet: 

”Natur og kulturarv er det strukturelle afsæt i forslaget, som er baseret på en tydelig og beskeden læsning af stedets betingelser. (…) Promenaden skaber en aktiv zone som del af Rådhusets fundament  en nytænkning og et arkitektonisk greb, der fungerer som en ydmyg tilføjelse til et ellers nærmest urørligt værk. (…) Folkeparken tilføjes nye attraktive mødesteder i øjenhøjde med brugerne, som gør Odders bymidte et besøg værd.”   

Vores forslag til Odder Folkepark er et eksempel på, hvordan grønne byrum både kan skabe sammenhæng, sociale muligheder og øget biodiversitet. Derudover løser det problemer med hverdagsregn og skybrud – et uomgængeligt emne i fremtidssikringen og udviklingen af vores byer.  

Det er både ambitiøst og visionært at gøre Odders mest centrale rum og mødested til en grøn, frodig parkMuligheden for at skabe en central park i hjertet af en by er unik, så vi glæder os meget til at være en del af projektet.  siger kreativ direktør Jens Linnet.  

BOGL samarbejder med WSP Danmark (tidligere Orbicon) på projektet, og næste skridt er at udarbejde et dispositionsforslagEfterfølgende kan parken projekteres, og vi forventer at anlægsarbejdet starter i efteråret 2021 og færdiggøres i 2022. Realdania støtter projektet som del af indsatsen Hovedbyer på forkant.  

Læs mere om vores forslag her.