Nord for Amager ligger Refshaleøen: En menneskeskabt ø og fysisk manifestation af et stykke dansk industrihistorie. Her er vand og himmelrum – gigantiske haller og små skjulte havne. Nu skal Refshaleøen udvikles til en ny københavnsk bydel. Udviklingen er skudt i gang med en åben idékonkurrence og spørgsmålet om, hvordan holder man liv i et sprudlende kreativt og kulturelt miljø, mens man bygger en ny tæt bydel rundt om det. BOGLs bud på et svar tager udgangspunkt i hovedtemaet ’Bynatur og biodiversitet’ og viser en tilgang til byudvikling, hvor vi prioriterer at give naturen mere plads. Vi vil introducere den tidligt i planlægningen, inden selve byudviklingen starter. I stedet for først at planlægge, hvor der skal bygges, vil vi vende det på hovedet og først udpege, hvilke naturområder, der skal bevares og udvides, og hvilke eksisterende strukturer, der skal transformeres. I stedet for at lægge naturen ovenpå kvarteret, foreslår vi altså, at lade den bestemme udformningen af den nye bydel – at etablere en bytop.

I vores forslag bevarer vi derfor i størst muligt omfang de eksisterende grønne områder på Refshaleøen og udvider de vigtigste. Vi vil tilføje nye grønne områder med Miyawaki-skovrejsning, vandhuller, alleer langs kultursporene og en ny strand og vandvegetation. På den måde kan vi etablere spredningskorridorer og skabe bedre vilkår for, at nogle af de eksisterende dyrearter på og omkring øen kan leve og sprede sig. Der skal være faunapassager til padderne, skovbryn med slåen og vrietorn til skovblåfugl og tørre overdrev med artsrige, blomstrende plantesamfund med arter som almindelig kællingetand og almindelig knopurt til almindelig blåfugl. Under havet skal enge af ålegræs og strukturer i sten hjælpe ålen med at overleve og den grønbrogede tudse på sin rejse, når den vandrer og svømmer mod nye levesteder.

Refshaleøen har en stærk kulturhistorisk identitet, som vi gerne vil bevare. Indtil 1996 lå A/S Burmeister & Wains skibsbyggeri på øen, og i dag står flere af de store haller stadig og vidner om en tid, hvor larmen fra lufthammere og esser overdøvede alt andet. Derfor arbejder vi også med at etablere beplantning, der fremhæver landskabets spor, og natur, som kan stå i kontrast til den smukke og rå industrihistorie. Alleen genplantes på Refshalevej mellem de historiske bygninger. En event- og festivalplads etableres mellem B&W hallerne og dokken, og linjerne i terrænet fremhæves af beplantningen.

Idé- og planprocessen består af tre faser: den afsluttede ”indspark til Refshaleøen”, idékonkurrencen i 2023 og en strukturplankonkurrence i 2024. Størstedelen af Refshaleøen ejes af Refshaleøens Ejendomsselskab og By & Havn, der også står bag idé- og planprocessen.