DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

19.11.21

Remiseparken vinder Dansk Landskabspris 2021

19.11.21

Remiseparken vinder jubilæumsudgaven af Dansk Landskabspris 2021. Fornyelsen af Remiseparken er en del af en større områdetransformation af Urbanplanen på Amager.

I dommerkomitéens motivation for Remiseparken som vinder af Dansk Landskabspris 2021 hedder det blandt andet: ”Remiseparken har i særlig grad imponeret dommerkomitéen. Vi er begejstrede for detaljeringsgraden og den troværdige, overbevisende æstetiske udformning, designet og udførelsen på stedet. Remiseparken opleves som et rummeligt sted med mange raffinerede detaljer. Aktivitetsområder og tekniske funktioner til blandt andet håndtering af regnvand er vævet sammen i et landskabsrum, som på meget lidt plads giver plads til haver, skaterlandskab, boldbaner, rolige opholdsrum, stille refleksion, leg og gåture. Remiseparken tilbyder kvalitetssans, rum, æstetik og oplevelser ud over det sædvanlige og er et udsøgt eksempel på, hvordan mange forskelligartede hensyn, funktionskrav og ønsker forbilledligt kan forenes i et samlet oplevelsesrigt værk.”

Projektet er udviklet i samarbejde med Rambøll og med SNE Architects som konsulent på skateparken og Pelcon har rådgivet om beton. Kunstnerne Victor Ash og Beatrice Hansson har lavet hhv. vægmaleri og legeskulptur til parken. Christiansen & Essenbæk har anlagt parken sammen med FSR Beton, Logic & co. og Malmos. Københavns Kommune er bygherre.

Dansk Landskabspris 2021 blev uddelt d. 18. november af Lene Espersen, Direktør i Danske Arkitektvirksomheder, til et pris- og debatarrangement i Valencia-bygningen i København.

Foto: Astrid Maria Busse Rasmussen