Vi er glade for at kunne byde Mads Bryld Sørensen og Ann-Sophie Wærens Pedersen velkommen hos BOGL i København!
Mads er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i København og kommer fra COBE, hvor han har især har arbejdet med Byplanlægning og landskab – hovedsageligt på konkurrencer. Derudover har han erfaring fra Marianne Levinsen og Vandkunsten. Mads er særligt interesseret i at arbejde med byens rum, hvordan de indrettes og detaljeres efter vores behov og de udfordringer, vi møder. Mads er allerede i fuld gang på separering af Mørkhøj.
Ann-Sophie er uddannet fra Arkitektskolen i Aarhus, hvor hun har en kandidat i Arkitektur fra linjen Studio 1A: Urban Design & Landskabsarkitektur. Hun kommer fra en stilling i Aalborg Kommune, hvor hun har arbejdet med udviklingen af rekreative grønne og blå områder. Derudover har hun har erfaring fra 1:1 Landskab, Schønherr og Mette Romme Landskab. Ann-Sophie er særligt interesseret i skabelsen af stedsbetonet arkitektur, der sikrer de bedste forudsætninger for naturen og mennesket, og skal være en del af BOGLs konkurrenceteam.
Det er ikke kun i København, BOGL vokser. I Oslo har vi netop budt velkommen til Andrea og Miguel.