Sammen med Holon arkitekter har vi vundet en 2-årig rammeaftale for arkitektydelser’ i Rogaland fylkeskommune i Norge.
I begrundelsen for valget af Holon Haugesund og BOGL som rådgivere scorer teamet toppoint på både ”kompetence og erfaring” og ”opgaveforståelse”. Det lyder blandt andet at ”leverandøren [har] demonstrert en grundig forståelse for oppdragsgiverens utfordringer” og ”gitt detaljerte beskrivelser av hvordan disse vil bli håndtert.” Teamets tilbud vurderes dermed at være det bedste.
’Bygg- og eiendomsavdelingen’ i Rogaland forvalter en bygningsmasse på ca. 440.000 m2, som primært består af ungdomsuddannelsesinstitutioner med udendørsarealer med plads til leg, sport og rekreation. Indeholdt i rammeaftalen er derfor rådgivningsydelser vedrørende om- og tilbygninger samt nybyggeri i relation hertil.
Rådgivningen skal udføres i overensstemmelse med Rogaland fylkes ejendomsstrategi og udviklingsplan for fylkeskommunens ejendomsportefølje, som er baseret på regionale og nationale planer samt FNs bæredygtighedsmål.
Der er i alt udpeget 2 vindere af tilbudskonkurrencen vedrørende Del 1 – nordfylket. Aftalen løber fra april 2024.
Foto: Frakkagjerd Ungdomsskole og Nabolagspark (FUS) tager form. Kreditering: Holon Haugesund.