Kontrasterne er store i Ørestad Syd, hvor boligkarreerne har udsigt over Kalvebod Fælleds langstrakte vidder, og græssende køer gumler med motorvejen som baggrundsstøj. I mange år har byggelarm, mudder og kraner fyldt i gadebilledet, men nu er andre ting begyndt at tage plads. Et grønt eksempel er kvartersparken, Mellemrummet, der ligger som en lille pause mellem høje lejlighedskomplekser. Hvidpile, violfrøstjerne og prydgræsser gør Mellemrummet til et byrum, hvor kvarterets beboere kan gå hen for at trække vejret ekstra dybt og få græs mellem tæerne.  

Da arbejdet med at designe Mellemrummet gik i gang, var området stadig en byggeplads. Ligesom alt andet i Ørestad Syd skulle parken springe op af den bare mark, og det affødte nye spørgsmål. Hvordan arbejder man stedsspecifikt med afsæt i en kontekst, der ikke findes? Svaret blev fundet i områdets historie. Indtil 1943 var fælleden ikke en fælled, men havbund i det farvand, der lå mellem Amager og Sjælland. Havet var præget af små, undersøiske, kalvelignende skær: kalveboder. Efter opfyldning blev området til Kalvebod Fælled – et fælledlandskab med vådeng og en beplantning domineret af græsser og pionerer i dæmpede jordfarver. Og netop denne historie og geologi danner grundlag for udformningen af Mellemrummet – både i overført og bogstavelig forstand.  

Store betonflader danner en ”kystlinje” mod parkens grønne midte, fælleden, hvor mindre betonelementer rejser sig som skær i landskabet. Betonelementerne er støbt på stedet med jorden som form, og de skaber en tydelig visuel forbindelse gennem parken. Den rå støbeteknik forankrer stedets geologiske fortælling som et tydelig aftryk i elementerne. Et aftryk der forstærkes af forskellige indfarvninger i betonen. 

Betonstøbningerne ligger som små øer i det grønne areal, og det robuste materiale betyder, at de kan tåle vind og vejr og fungere som møbler og til leg. I stedet for klassisk legeinventar er det altså selve byrummet og parkens elementer, der opfordrer til udforskning, eventyr og bevægelse. På varme sommerdage indhylles parken i en let dis fra små dysser mellem betonskærene, og på regnfulde dage fyldes midten med vand og peger tilbage på fortidens hav.  

Mellemrummet bliver på den måde en grøn forbindelse mellem fortiden og nutiden, og ikke mindst en sanselig pause fra hverdagen i Ørestad Syd.