DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

20.11.20

Statens Kunstfond hædrer Sundholm Syd

20.11.20

Statens Kunstfond har tildelt fire bygninger en pris for på bedste vis at forene form, funktion og fællesskaber. Det er første gang Statens Kunstfond præmierer bygningsværker og vi er stolte af, at boligbebyggelsen Sundholm Syd ved Amagerfælled i København er et af de fire præmierede projekter. I motiveringen af prisen fremhæves Sundholm Syd for at vise høj kvalitet for få midler.

“Her på denne plet […] ligger et byggeri, der skiller sig ud fra mængden. Det er frejdigt, det er modigt. Det gør sig umage… og det er lykkedes for den lille dansende boligbebyggelse på grusfladen, at slå en venlig og meget varmblodig stemning an. Der er så fine proportioner herude. Det er så omsorgsfuldt sat i scene. Der er karakterfulde, konfliktfyldte sammenstød, der er fine passager. Dejlige, tossede mellemrum. De afmålte voluminer hilser så pænt på træerne, og der bydes på karakterfulde stoflige valg. Midt i det helt almindelige, er det faktisk ret så eksklusivt.” lød det fra Jens Thomas Arnfred i sin tale ved prisoverrækkelsen tirsdag eftermiddag midt på grusfladen.

Sundholm Syd rummer 48 almene familieboliger Hver bolig har sin egen pixihave – en lille nyttehave, hvor beboerne kan dyrke tomater, plante blomster eller holde høns. Alle tagflader er grønne og pixihaverne er forsænket, så de kan bruges til forsinkelse af regnvand ved skybrud.