DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

31.01.23

Vil du arbejde med projektering af gader, pladser og parker?

31.01.23

OBS STILLINGEN ER BESAT.

Vi søger en dygtig landskabsarkitekt med 3-7 års projekteringserfaring til tegnestuen i København, som kan hjælpe med detaljere og realisere byrumsprojekter i Danmark. Du kommer til at arbejde i et fast projekteringsteam og følge projekter fra dispositionsforslag til udførelse. Lige nu arbejder vi f.eks. på klimatilpasning af Lersøparken i København, Krakas Plads og en ny klimapark i Ballerup. Som projekterende landskabsarkitekt hos os, er du med til at omsætte visioner og koncepter til bygbare løsninger. Nogle gange med kendte metoder og materialer, andre gange går vi langt for at udvikle og finde nye løsninger.

Om dig:

– Du har 3-7 års projekteringserfaring
– Du har erfaring fra alle projekteringsfaser
– Du har kendskab/erfaring med 3D-projektering, gerne i Archicad
– Du er grundig og har stor opmærksomhed på såvel detalje som helhed
– Du arbejder proaktivt, tager initiativ og søger selv nødvendig viden for at sikre fremdrift
– Du kan kommunikere med kunder og samarbejdspartnere på dansk – både mundtligt og skriftligt

Vi spændte på at høre, hvad du ellers kommer med af kompetencer. Måske elsker du at kotere eller måske er du særlig skarp på genbugsmaterialer, biodiversitet eller regnvandshåndtering eller noget helt fjerde.

Som landskabsarkitekt hos BOGL, bliver du en del af…

– en hverdag på en selvstændig landskabstegnestue med dygtige og søde kolleger
– spændende projekter og projektforløb, hvor vi prioriterer at udvikle nye løsninger og udvikle os fagligt undervejs.
– et fast projektteam, hvor du får støtte og oplæring af kolleger med lang erfaring
– et legende, kreativt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor vi går op i det, vi laver og gør det sammen
– Byens bedste frokostordning; vores frokostkok Morten tilbereder hver dag vegetarisk frokost til os, som vi spiser sammen ved langbordet
– en rummelig arbejdsplads, hvor der er plads til både store og små følelser, tanker og ideer.
– Studieture, faglige arrangementer, fredagsbarer og fester

 

Hvis vil vide mere om BOGL, vores projekter og livet på tegnestuen, kan du finde os på LinkedIn, Instagram og Facebook.

Vi glæder os til at høre fra dig.