DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

06.01.21

BOGL vinder ny skole i Kødbyen

06.01.21

Det er netop blev offentliggjort, at vores team bestående af BOGL, BAM Danmark A/SNORD Architects, BBP Arkitekter og Norconsult har vundet konkurrencen om at tegne Kødbyens Skole. Skolen skal opføres på hjørnet af Ingerslevsgade og Skelbækgade på Vesterbro i København i Den Hvide Kødby, og vi glæder os til at forgrønne læringsmiljøet og det gamle industrikvarter. Den Hvide Kødbys funktionalistiske arkitektur og skarpe geometri har inspireret den nye skole, der vokser ud af stedets industrielle historie. Skolens terrasser og taghaver er inspireret af det geometriske produktionslandskab og inviterer både elever og offentligheden med op i højden til et kig udover det historiske område. 

Siden Kødbyens åbning i 1878 har området udviklet sig fra et industrielt fødevaredistrikt til et kreativt samlingspunkt med et rigt kultur-, by- og natteliv. Og til skolestart 2024 får kunstnere, kokke og andre kreative sjæle altså selskab af nogle af de yngste københavnere. Eleverne kommer fra Gasværksvejens skole, og udover nye lokaler, kan de også glæde sig til en madskoleMadskolen skal blandt andet lære eleverne om madproduktion, og det kommer til at afspejle sig i landskabet. Byhaver, minimarker og små, hyggelige frugtplantager skal give eleverne mulighed for selv at fragte grøntsager fra mulden til munden og det gør Kødbyens Skole til et godt eksempel på fremtidens skole. 

”Skolen er et af Københavns vigtigste skolebyggerier. Den bidrager til byudviklingen af det gamle Vesterbro og Kødbyen og opfylder visionen om, at vores byggerier skal have mange anvendelsesmuligheder. Nemlig skole og fritid under ét tag, så den kan bruges både af elever og af andre københavnere i fritiden”, siger overborgmester Lars Weiss (S). 

BOGLs erfaring med at tegne landskaber til skoler spænder bredt fra “krattet” ved Ørestad Skole til legepladsen ved Valby Skole til det organiske landskab ved den store, nye Kalvebod Fælled Skole i Ørestad SydFælles for projekterne er, at de søger at udfordre og inspirere børnene gennem legepladser og udearealer med variation i rum, oplevelser og materialer. I stedet for traditionelle legeredskaber bruger vi naturen og terrænet til at stimulere børnenes sanser og motorik.  

Projekteringen går i gang med det samme, og efter planen skal Kødbyen Skole stå færdig til skolestart 2024.  

Kødbyens Skole var udbudt som totalentreprise, hvor tre teams var prækvalificeret til konkurrencen.