DK / NO

+45 53 53 54 34
info@bogl.dk

Facebook Instagram LinkedIn

18.06.24

Brick Award Architecture Symposium 2024

18.06.24

I begyndelsen af juni rejste kreativ direktør og founding partner, Jens Linnet, til Wien for a gæsteforelæse ved Brick Award Architecture Symposium 2024. Her var han, som én af fire oplægsholdere fra hele verden, inviteret til at tale under temaet ”Sustainable horizons: Advancing architecture through scalable innovations”.

Jens’ oplæg, der var det sidste i rækken, kredsede om landskabsarkitekturens rolle og muligheder som forandringsagent i relation til de mange kriser, som verden står overfor. Under overskriften ”Challenging Tradition – What we think of when we think of something beautiful” præsenterede han blandt andet konkrete bud på løsninger fra eksempelprojekterne Passagen i Thisted og Fremtidens Gårdhave ved Straussvej.

Efter oplægsrækken var der paneldebat med deltagelse af de øvrige gæsteforelæsere; Jennifer Beningfield fra Storbrittanien, Gabriela Carrillo fra Mexico og Boonserm Premthada fra Thailand. Moderator var kunsthistoriker og kurator, Veronica Hejdelind.

Brick Award er en internationalt anerkendt begivenhed, der, hvert andet år, præsenterer og hædrer enestående murstensarkitektur fra hele verden. I forbindelse med prisoverrækkelsen afholdes et symposium, der diskuterer interessante perspektiver på samtidens arkitektur, landskabsarkitektur og byplanlægning. I år fandt begivenheden sted på MAK – Museum of Applied Arts i Wien.

Det er den østrigske producent Wienerberger AC, der er vært for Brick Award. Brugen af Wienerbergers produkter er imidlertid ikke afgørende for deltagelse, og prisen er således uafhængig. Prisen blev overrakt for første gang i 2004 i forsøget på at sætte spot på tegl som et naturligt byggemateriale med et stort, arkitektonisk potentiale.

Læs mere om Brick Award her.

Fotos: © Daniel Hinterramskogler / wienerberger